6. Markedsanalyse

Konsumentenhederne hos Nordiskslægtsforskning er alle personer der har råd og
mulighed for at købe produktet.
Den norske befolkning har, som tidligere nævnt, et høj forbrug af bøger og magasiner,
fra 2015 til 2016 steg forbruget med 4,6 procent. Denne stigning forventes, at være
stagnerende frem mod 2020. Dette bevidner om, at den norske befolkningen stadig
nyder det, at have en fysisk bog og tendensen forventes ikke at falde. (Euromonitor,
2016)
Der ses en stigende interesse for genealogi, dette ses blandt andet i 2011 hvor staten, i
samarbejde med DIS-Norge påbegyndte digitaliseringen af de norske kirkebøger der
forventes, at bliver offentliggjort i 2020. Interessen ses også i de mange organisationer
og foreninger der er tilstede i landet, alene i DIS-Norge er der på nuværende tidspunkt
over 10.000 medlemmer. (DIS-Norge, 2017b)
At flytte til de nærliggende nordiske lande, som Danmark og Sverige når
pensionsalderen indtræder er blevet en stigende tendens i befolkningen. Grunden til
dette kan blandt andet findes i immigrationen fra 1970 til 1980. Dette betyder at
landets late-lifers ønsker, at finde deres rødder i de nærliggende lande. (Euromonitor,
2016)

Befolkningen i Norge bestod i 2016 af 1.119.000 late-lifers (60+) og udgjorde 21,7
procent af befolkningen og forventes, at stige til 22,7 procent i 2020. Samtidigt ses det,
at denne befolkningsgruppes husligindtægt steg med 21% fra 2009 til 2014, tendensen
er ændret fuldstændig fra den tidligere generation. Ifølge Sparebanken, er denne
generation ikke bange for, at bruge deres penge og har intet ønske om, at nedbetale
deres gæld og de er ikke bange for, at optage ny gæld for, at nyde deres seniorliv.
(Euromonitor, 2016)
Dette tyder ligeledes på, at vi lever i et selvfokuseret samfund, hvor egocentrisme og
selvrealisering er i spidsen. Alt dette bevidner om, at befolkningen har fået større
interesse i, at finde ud af hvem de er og hvorfor de er, som de er. Dette behov opleves
over hele befolkningsgruppen, dog opsøges den forskelligt blandt aldersgrupperne.
6.1 Segmenteringskriterier
Store dele af den norske befolkning har en tydelig interesse for slægtsforskning, dette
ses på de mange slægtsforskningsforeninger i landet. Samtidigt er befolkningens latelifers
begyndt, at interessere sig for sine rødder og hvor de stammer fra. Befolkningen
har et højt forbrug af bøger og magasiner, dette forbrug er en klar fordel. I Nordeuropa
opleves der lige nu en tid med selvrealisering og egocentrisme, dette ses i hele
befolkningsgruppen.

6.2 Vurdering af segmenter

Slægtsforskning betragtes ofte som en hobby hos befolkningen hvilket betyder, at der
ikke kan sættes en specifik alder på dette segment, da det anses for, at være en hobby
der kan interessere alle aldersgrupper. Samtidigt kan slægtsforskning ses, som en måde
hvorpå et segment kan få opfyldt et behov for selvrealisering og selvindsigt. Dette opnås
på forskellige måder i befolkningen, hvor den yngre del af befolkningen med behov for
selvrealisering, ofte opfylder dette behov igennem sociale medier, rejser og
kammeratskab.
De valgte segmenter for Nordisk slægtsforskning er dermed, alle der her interesse for
slægtsforskning, uanset alder, samt late-lifers med behov for selvrealisering og selv
indsigt. På baggrund af markedsanalysen vurderes segmenternes størrelse til, at være af

6.3 Valg af målgruppestrategi

Nordisk slægtsforskning skal anvende en koncentreret markedsføringsstrategi, da der
fokuseres på en snæver målgruppe, med et produkt der henvender sig til en specifik del
af befolkningen, hvor der skabes en særlig værdi. (Andersen,2015 s.410)
6.4 Differentiering
For at differentiere sig på markedet, er det vigtigt, at Nordisk slægtsforskning anvender
Emotional Selling Proposition eller værdipositionering. Ved at anvende ESP fokuseres
der på, at brande sig ved hjælp af de følelsesmæssige, sansemæssige og psykologiske
virkemidler ved produktet. Brugen af ESP skaber samtidigt et image af virksomheden,
der stemmer overens med det produkt der sælges. Det er derfor vigtigt, at Nordisk
slægtsforskning fokusere på, at sælge en families egen historie.
Den virkning værdipositionering har hos forbrugerne betyder ofte, at de er villige til, at
betale en højere pris for produktet, da det er personliggjort og er skabt i samarbejde
med forbrugeren. (Andersen, 2015)

6.5 Positionering og positioneringskort

Der findes kun få lignede konkurrenter på markedet, heriblandt MyHerritage og
Ancestry, som forventes, at entrere på markedet. Der findes derimod, som tidligere
nævnt mange offline muligheder, som kræver mere involvering fra den enkelte
forbruger.
MyHeritage og Ancestry kræver, at forbrugeren i forvejen kender til store dele af sin
slægt, samt har tid og lyst til at udføre arbejdet i det. Disse online løsninger giver kun
forbrugeren dens nærmeste slægt og er derfor ikke ligeså udførelig, som Nordisk
slægtsforsknings arbejde. Denne vurdering ses også på de offline muligheder der er på
markedet, dog afhænger kvaliteten af forbrugerens tidskapacitet og indsigt i slægten.
Prisen for disse online muligheder anses for, at være høje, hvorimod prisen for de
offline muligheder anses for, at være billig. Pris og kvalitet indsættes, som parametrene
der skal beskrive Nordisk slægtsforsknings position på det norske marked. Prisen for
produkterne fordeles på en 2 års periode, da dette er tilblivelsesperioden for en
komplet slægtsbog.