Take away mad

Mad til studenterkørsel

At tage en beslutning om hvad man skal servere, når studentervognen når hjem til én, kan være en smule svært. Hvad har en flok fulde studenter lyst til at spise, og hvad kan de overhovedet nå at spise på 10-20 minutter? Hvordan du skal tackle denne beslutning, finder du her nogle gode råd til.

Tidligt på ruten

Hvad man bør servere, kommer helt an på, hvor på ruten ens stop ligger. Er man et af de første stop på ruten, kommer studenterne typisk på besøg hen ad formiddagen eller ved frokosttid, og derfor er det oplagt at servere noget mad, der passer til denne tid på dagen. Det vil sige noget, der næsten minder om morgenmad eller brunch.

Midt på ruten

Omkring halvvejs gennem vognturen har man en del frihed til at vælge, hvad man vil servere. Studenterne har muligvis lyst til et mere rigtigt måltid på dette tidspunkt af dagen, så man kan sagtens servere noget mere fyldigt end frugt eller snacks. Pas dog på med at servere for tung mad, for der skal stadig være plads til meget mere mad hos studenterne, der fortsat har en lang tur foran sig.

Sidst på ruten

Når man er over halvvejs på ruten, begynder de fleste at blive så mætte, at de dårligt kan klemme mere ned. Derfor bør man her sørge for at servere noget let, der ikke mætter og let kan fordøjes. Det kan være i form af nogle friske og lækre snacks som frugt eller is. Studenterne begynder også at trænge til noget salt på dette tidspunkt, og derfor er en popcornmaskine en sjov idé. Popcorn er lækre, saltede og lette, så det er den helt perfekte spise for en student, der er ved at blive lidt træt af mad og alkohol. Man kan med fordel leje popcornmaskinen hos telttilfest.dk, hvor man samtidig kan leje festtelte, borde, stole og meget andet, hvis der er behov for dette til studenterfesten.

Drikkevarer to-go

Drikkevarer bliver der indtaget rigeligt af under studenterkørslen, så man skulle ikke ligefrem tro, at det er noget, man behøver at diske op med. Det er heller ikke et krav, men når de nyudklækkede studenter har drukket lidt for mange øl, så bliver de sikkert rigtig glade for, at der er nogle andre drikkevarer til rådighed indimellem på turen – det gælder både cider og andet alkohol samt vand. Det er ikke sikkert, at studenterne overhovedet har lyst eller tid til at drikke noget, mens de har travlt med at spise hvad end, der bliver serveret for dem. Derfor er det en god idé at give dem det med på farten. Stil for eksempel drikkevarerne foran hoveddøren, så de er lige til at tage med sig, når studenterne skal videre.

Koordinér med stoppene lige før og efter jeres

Som student er det ikke særlig fedt at få serveret ens mad ved halvdelen af stoppene, og det ender bare med, at der ikke bliver spist noget. For at undgå denne situation er det en god idé at koordinere med de forrige og efterfølgende stop, så der i det mindste ikke bliver serveret det samme to gange i træk. Det er desuden en god idé lige at veje stemningen i klassen for at finde ud af, hvad de andre har planer om at servere; så kan man i hvert fald sørge for, at man ikke selv serverer det samme som fem andre.

Hav ikke for høje forventninger

Selvom I helt sikkert har lyst til at gøre noget stort ud af at fejre den store dag for jeres barn og hans/hendes klassekammerater, så pas på med at have for høje forventninger. Det er begrænset hvor tilstedeværende og taknemmelige studenterne er, når der først er kommet en del indenbords, så forvent ikke, at der bliver lagt mærke til det store arbejde, I har lagt i det. Husk desuden på, at studenterne får serveret mere end 20 forskellige retter hos mere end 20 forskellige husstande på få timer, så det er ikke sikkert, at alle har lyst til at spise den mad, I har lavet. Derudover er det vigtigt at huske, at studenterne kun har 10-20 minutter ved hvert stop, så det er derfor begrænset, hvor meget de kan nå at spise og drikke.